Barselsvikar til området for hav, fiskeri og akvakultur i Nordisk Ministerråd
Vil du være med til at sætte retningen for det nordiske samarbejde om hav, fiskeri og akvakultur? Du får mulighed for at udvikle nordiske initiativer, der adresserer nogle af tidens største udfordringer, skaber politiske resultater og bidrager til konkret nordisk nytte. I rollen får du en stor spændvidde i opgaverne og tæt samarbejde med myndigheder og ministerier i hele Norden, forskningsmiljøer, internationale partnere og andre centrale aktører på området.
Om stillingen
I stillingen skal du på den ene side varetage og videreudvikle Nordisk Ministerråds langvarige politiske samarbejde vedrørende fiskeri- og akvakulturpolitik i tråd med de politiske prioriteringer frem mod 2030. På den anden side skal du stå i spidsen for at udvikle Nordisk Ministerråds indsats på havområdet. Det drejer sig om en koordinering af det tværsektorielle havsamarbejde på tværs af Nordisk Ministerråd, og skabe muligheder for effekt og synlighed for Nordisk Ministerråd på dette område både i Norden og internationalt.
Du kan læse mere om vores politiske prioriteter frem mod 2030 her: Nordiska ministerrådets samarbetsprogram för fiske och akvakultur, jordbruk, livsmedel och skogsbruk 2025–2030.
Arbejdsopgaver
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være indenfor følgende områder:
- Udvikle det nordiske samarbejde for øget resiliens og beredskab indenfor fiskeri, akvakultur og havområdet
- Budget- og administrationsarbejde. Lede kontakten med forvaltningsorganer i forbindelse med program- og projektstyring, og bidrage til implementering af politiske beslutninger
- Skabe og opretholde netværk i de nordiske lande og på internationalt niveau, samt deltage i nationale, nordiske og internationale møder, konferencer, styregrupper etc.
- Deltage i og bidrage til udviklingen af sekretariatets interne arbejde, ikke mindst indenfor Ministerrådet for fiskeri og akvakultur, jordbrug, fødevarer og skovbrug
- Forberede minister- og embedsmandsmøder indenfor Ministerrådet for fiskeri og akvakultur, jordbrug, fødevarer og skovbrug; forberede mødemateriale og følge op på beslutninger fra disse møder
- Bidrage til at synliggøre og kommunikere resultater fra det nordiske samarbejde med særlig vægt på fiskeri, akvakultur og hav
- Vejlede og koordinere arbejdet for samarbejdsorganer under embedsmandskomiteen for fiskeri og akvakultur, EK-FJLS (Fiskeri og akvakultur).
Din profil
Vi søger en fleksibel, initiativrig og kompetent medarbejder med social kompetence og integritet. Det er vigtigt, at du er holdspiller med god evne for kommunikation og netværksskabelse. Derudover ser vi gerne at:
- Du har en relevant akademisk uddannelse og har relevant arbejdserfaring
- Du har konkret erfaring fra politikudvikling og du har arbejdet i et politisk miljø indenfor national, statslig forvaltning og/eller i internationale organisationer
- Du har indgående kendskab til spørgsmål relateret til fiskeri, akvakultur og/eller havpolitik
- Du er løsningsorienteret og analytisk anlagt, føler ansvar for helheden og bidrager aktivt til teamets og sekretariatets arbejde
- Du er komfortabel med at arbejde selvstændigt og tage egne initiativer
- Du kan hurtigt sætte dig ind i komplicerede og omfattende problemstillinger
- Det er en fordel, hvis du også har erfaring med teamets øvrige arbejdsområder, som er jordbrug, skovbrug og fødevarer.
Stillingen er placeret i et team med fokus på de nordiske fødevaresystemer og bioøkonomi, og som fungerer indenfor Ministerrådet for fiskeri og akvakultur, jordbrug, fødevarer og skovbrug. Derudover vil du samtidigt have et tværgående ansvar for Nordisk Ministerråd havsatsning, som strækker sig ud for afdelingen. Teamet består af tre seniorrådgivere, en projektmedarbejder, en koordinator og en student, som alle rapporterer direkte til afdelingschefen. Vi lægger stor vægt på et stærkt samarbejde og udvikling indenfor teamet og med andre kolleger i Nordisk Ministerråd.
Observer at for stillingen kræves statsborgerskab i et af de nordiske lande. Du skal desuden kunne udtrykke dig godt såvel i skrift og tale i et af de nordiske arbejdssprog som er dansk, svensk eller norsk. Det er også en forudsætning for stillingen at du kan udtrykke dig såvel mundtligt som skriftligt på engelsk.
Vi tilbyder
Vi tilbyder et udviklende og meningsfuldt arbejde i et nordisk og internationalt miljø med kollegaer fra hele Norden. Ansættelsen er et barselsvikariat med start den 1. oktober eller snarest derefter og løber frem til udgangen af august 2026 med mulighed for forlængelse. Ansættelsen sker på lokale danske vilkår.
Om Nordisk Ministerråd
Nordisk Ministerråd udgør sammen med Nordisk Råd kernen i det officielle nordiske samarbejde. Vi er en unik international organisation, hvor Nordisk Ministerråd står for den løbende koordinering af det nordiske regeringssamarbejde. Sekretariatet består af tre fagafdelinger samt generalsekretærens kontor, en kommunikationsafdeling og en afdeling for HR og jura. Nordisk Ministerråds sekretariat har omkring 160 ansatte og ligger i Nordens Hus midt i København sammen med Nordisk Råds sekretariat og Nordisk Kulturfonds sekretariat.
Du kan læse mere om Nordisk Ministerråd på www.norden.org.
Diversitet
Vi forpligter os til en inkluderende rekrutteringsproces, og vi opfordrer alle til at søge, uanset baggrund. Vi værdsætter forskellige perspektiver, erfaringsbaggrunde og kulturer, og mener at talentfulde medarbejdere med forskellige livserfaringer er afgørende for at opnå vores fælles Nordiske vision og målsætninger.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning
Ønsker du at vide mere om stillingen kan du kontakte afdelingschef Unni Kløvstad på unnklo@norden.org. Hvis du vil vide mere om løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte hr@norden.org.
Sidste dato for ansøgning er d. 8. september 2025.