Som seniorrådgiver hos os får du en spændende stilling med gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Du vil få en bred vifte af opgaver inden for økonomi og regnskab og komme til at arbejde tæt sammen med dygtige kolleger fra hele Norden i et spændende og udfordrende internationalt miljø.
Vi søger dig, der har solid viden og erfaring med regnskab fra A til Z. I denne stilling forventes det, at du har et kompetence- og erfaringsniveau, hvor du kan vejlede og bistå andre medarbejdere i komplekse økonomiske problemstillinger – f.eks. i forbindelse med rapportering til Rigsrevisionen, tilskudsforvaltning eller projektstyring.
Du bliver en del af en fælles administration mellem de tre nordiske institutioner i Oslo under Nordisk Ministerråd: Nordisk Energiforskning, Nordic Innovation og NordForsk.
Arbejdspladsen er fysisk hos Nordisk Energiforskning i Oslo, og du vil referere til administrationschefen for de tre organisationer. Stillingen er en åremålsansættelse på fire år med mulighed for forlængelse i yderligere fire år, i henhold til Nordisk Ministerråds retningslinjer. Ansatte i staten i de nordiske lande har ret til tjenestefri for at varetage stillingen. Medarbejdere, der rekrutteres fra et andet nordisk land end Norge, har ret til kompensation i forbindelse med flytning fra hjemlandet.
Vi tilstræber en balanceret medarbejdersammensætning i forhold til alder og køn. Desuden ønsker vi, at vores medarbejdere – så vidt muligt – afspejler den nordiske befolkning og repræsenterer en god fordeling af nationaliteter fra de nordiske lande.
På Nordisk Center er vi cirka 65 ansatte fra hele Norden med kontor i centrum af Oslo. Læs mere om os på:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Administrationschef Mikael Heimonen, tlf. +47 481 28 436, e-mail: mikael.heimonen@nordforsk.org
eller direktør Klaus Skytte, tlf. +47 94 13 14 47
Samtaler afholdes løbende, og relevante kandidater kan blive kontaktet før ansøgningsfristen udløber. Vi anbefaler derfor, at du sender din ansøgning og CV så tidligt som muligt.
Ønsket tiltrædelse er august/september 2025.